Vælg den rette håndspritdispenser til din arbejdsplads eller institution

Håndspritdispenser

Når først man har vænnet sig til at have håndsprit stående rundt omkring og har forstået alvoren i at bruge det, så kan det være svært at ville undvære det igen. Især på arbejdspladser eller på institutioner hvor mange mennesker samles, og hvor der kommer mange mennesker ind udefra, er det vigtigt, at alle har muligheden for at spritte hænderne af indimellem. Derfor kan det være en rigtig god investering at anskaffe en god dispenser til håndsprit, så afspritningen aldrig bliver glemt.

Hvor mange skal du bruge?

Medmindre din virksomhed, arbejdsplads eller institutionen er forholdsvist lille, så kan man ofte bruge mere end én håndspritdispenser. F.eks. er det en god idé at have en stående ved indgangen, ligesom det er optimalt at have en eller flere ved kantinen eller spiseområdet, og det er ingen skade til at have et par stående på kontorer eller på gange. Placér dem helst et sted, hvor folk ikke kan overse dem, og hvor folk har hænderne frie. Det kan også være en god idé at sætte et skilt op ved standeren, så folk bliver gjort endnu mere opmærksomme på håndspritten og på vigtigheden af at spritte hænderne af.

Hvilken dispenser passer ind i omgivelserne?

Der findes en lang række løsninger indenfor håndspritdispensere, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at anskaffe mindst én hånspritstander til din arbejdsplads. Det klassiske valg – gulvstanderen – kan fås i forskellige højder og udformninger og med forskellige pumpehåndtag. Hvis du f.eks. arbejder på en institution, hvor det er rarest at kunne pumpe håndspritten med albuen eller underarmen, kan du få en med et stort håndtag, som er designet til dette.

Hvis der ikke er plads til en gulvstander, eller du har brug for en mere enkelt og let løsninger til mindre rum, så kan du også overveje at få håndspritstandere, der kan stå på et bord – f.eks. til kantinen eller frokoststuen – eller som kan hænge på væggen – f.eks. til badeværelserne. Der findes mange muligheder for standere af god kvalitet og fint design, som kan tilpasses lige præcis dine omgivelser. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *