Alle facts om øl

Det her er en ny form for indhold, jeg begiver mig ud i; det er jo ikke elektronik. Selvom jeg både har skrevet om gin og vin, er det dog første gang jeg begiver mig ud i en dansk kulturarv: Øl. Der er rigtig mange udgaver af øl, der kan komme i. Om det er lys eller mørk, ale eller Pale ale, hvede eller porter, så er der en øl til alle.

Det starter allerførst ude på marken med en form for korn. Den mest typiske sort er maltbyg. Det er en længere proces, men kort sagt får man malten til at spire, så den frigiver nogle enzymer, og så tørrer man den, før man starter selve brygningen.

Mæskning 

Mæskning er der, hvor enzymerne bliver omdannet til maltsukker. Det er en vigtig proces, fordi maltsukkeret er nødvendigt for den senere gæring, for det er nemlig maltsukkeret, som senere bliver omdannet til alkohol. Hele processen foregår i varmt ved på 65 grader i nogle timer.

Urteseperaing 

Når mæskningen er færdig, skal mæsken (malt- og vandmassen) sies i et sikar eller et mæskfilter. Efter siningen står man tilbage med to dele. En

fast del, der kaldes masken, som bl.a. består af skallerne fra malten, og en flydende del, der kaldes urten. Det er urten, der skal bruges i den videre brygproces.

Kogningen 

Her bliver urten kogt sammen med humlen i en times tid, og alle urtens smage og aromaer bliver frigivet her. Bagefter skal blandingen køles ned og nogle udfældede stoffer skal fjernes, det sker i en “whirlpool.” 

Gæring 

Når urten er nedkølet tilsættes gær, og urten overføres til ”gærkælderen”, som er det procesafsnit på bryggeriet, hvor gæringen foregår. 

Hele processen kan tage alt fra en uge til flere uger, og til sidst har man lige den øl, man kunne tænke sig, klar til enten en god flaske øl eller en kold fadøl. Jeg har også skrevet et indlæg om, hvordan et fadølsanlæg fungerer. 

Alkoholfri øl

Hvis man skal bruge et godt alternativ til øl, så er alkoholfri øl lige til højrebenet. Særligt indenfor de sidste 10 år er valget af alkoholfri øl steget helt vildt i takt med, at flere bryggerier er begyndt at udforske smagens muligheder i alkoholfri øl, og kvaliteten generelt bliver bedre.

Det udgør stadig en lille del af det overordnede ølsalg, men for hvert år, der går, stiger salget. Hvis du som mand undrer dig over, hvordan man overhovedet kan trække alkohol ud af øl, kan du læse om alt om processen for alkoholfri øl i mit andet blogopslag.    

Øltyper

Der er mange forskellige slags øltyper i verden, og indenfor hver type er der endnu flere underkategorier af øl. I tabellen nedenunder kan du se de forskellige øltyper, og så har jeg skrevet nogle af underkategorierne til dem. Hvis du vil vide mere om de forskellige typer, kan du klikke på den type, du gerne vil vide mere om. 

Øltypen	Kort beskrivelse	Alkoholprocent	Underkategorier
Lys Lager	Lys lagerøl er undergæret og brygget helt eller delvist på lyse malte og lyse typer råfrugt.	4 – 8%	Pilsener Wiener
Mørk lager	Mørk lagerøl er undergæret og brygget på mørke basismalte, specialmalte og visse typer råfrugt.	Afhænger er underkategori	Münchener
Lys Ale	Lys Ale er overgæret og brygget på lyse malte og lyse typer råfrugt.	4,5 – 6%	Belgisk pale ale Saison Blond Golden ale APA
India Pale Ale	IPA er overgæret, brygget på lyse malte og lyse typer råfrugt og dertil rigelige mængder humle.	4 – 11%	Session IPA New England IPA Westcoast IPA Imperial IPA
Mørk Ale	Mørk Ale er overgæret og brygget på mørke basismalte, specialmalte og ofte råfrugt.	3,3 – 7%	Dubbel Brune Dark Mild Ale Barley Wine Burton Ale Black IPA
Hvedeøl	Hvedeøl er overgæret og brygget med et varierende indhold af hvede.	4,6 – 5,8%	Witbier Blanch Dunkel Weissbier Weizenbock
Syrlig øl	Syrlig øl er over- eller spontangæret og oftest brygget på lyse malte.	2 – 8%	American Sour Ale Lambic  Faco Frambios
Porter/Stout	I dag findes portere både i overgærede og undergærede varianter, sidstnævnte kendt som Baltisk Porter	3 – 12%	Porteris Sweet Stout Oatmeal Stout Dry Stout