X
    Categories: Blog

Børn, baby og Babyudstyr

Som i nok allerede har fået tudet ørerne fulde med, både her og på min kones blog, har vi altså fået børn – tvillinger endda!

Og det giver jo nogle komplikationer, sætter forholdet under pres og er generelt bare hårdt! Derfor har vi måttet ty til hjælp – og endda den elektroniske af slagsen! Det er nok ikke den slags indlæg jeg har lavet flest af, men da det stadig er hjemmeelektronik, fungerer det stadig for mig at sidde at nørde det – man vil jo gerne have det bedste!

Babyudstyr er dyrt – rigtigt dyrt! Og derfor var det vigtigt for os allerede fra starten af at finde et sted der sælger babyudstyr billigt. Til det, fandt vi en hjemmeside kaldet HvidevareBanditten.dk, som sælger elektronik og hvidevarer super billigt – nå nok reklame! 😉

 

Hvad skal man købe af babyudstyr?

Listen er lang – rigtigt lang! Derfor kan det opsummeres med: jo mere du har, jo bedre. Babyudstyr er helt enkelt noget man bare ikke kan have nok af! Der kommer altid én eller anden situation når man er presset og i et svagt øjeblik tænker “det her kunne jeg virkeligt godt bruge noget udstyr til at klare”.

 

Babyalarmen er uundværlig!

Lad os bare starte med noget af det mest essentielle: babyalarmen. Babyalarmen er uundværlig, medmindre du vil rejse dig fra sofaen hvert tredje minut for at tjekke til den lille ny, når du ENDELIG har en pause og kan slappe af. Jeg gentager; babyalarmen er det vigtigste stykke babyudstyr, du overhovedet kan investere i!

Med babyalarmen smider du den bare med i barnevognen, og vupti, så kan du høre hvad der foregår derude.

Brystpumpen er en af de ting min kone sværger til. Det tager virkeligt sin tørn at skulle brystføde to børn samtidigt, og derfor bruger hun hvert et ledigt sekund hun kan med denne maskine. På den måde kan hun aflaste sig selv hvis de små bliver sultne, uden at skulle sidde med dem time ud og time ind. Det hjælper gevaldigt på hendes humør, og derfor også mit 😉

Baby startpakke – en god idé

Faktisk købte vi en “baby startpakke” som noget af det første, da vi skulle have de små. Heri var der alle de essentielle ting inden for babyudstyr man kan få brug for som ny forælder, og den har derfor været sin vægt værd i guld for os. Så mine varmeste anbefalinger til en baby startpakke – med den, kan du altid udbygge dit sortiment, hen af vejen når du finder ud af hvad i kommer til at mangle til de små ny.

Hvis du troede at dit liv var hårdt med tvillinger, så bare vent til de bliver syge! Og ja, jeg skriver “de” for det kommer altid i flok, når de hele tiden er så tæt på hinanden – det er umuligt at undgå. Derfor skal du være sikker på at have købt et baby termometer på forhånd, så du ikke står og mangler det klokken 3 om natten, når begge børn er syge og skriger, og dig og konen er ved at rive håret ud at frustration over ikke at vide hvad der er galt. Kort fortalt, er jeg 99% sikker på at et baby termometer kan redde dit forhold!

Men det var lidt om det babyudstyr, som jeg har investeret i. Jeg har naturligvis tonsvis af andet babyudstyr, ud over det jeg har nævnt her, men disse ting er klart de vigtigste at starte med at investere i.

admin:
Related Post